Skagenklit A/S – Smukt beliggende på Gl. Skagens ypperste beliggenhed!

Skagenklits pragtfulde bygning startede som pensionat ”Sommerhjemmet” i 1912 og er gennem de over 100 år til i dag løbende renoveret, ombygget og vedligeholdt i samme æstetiske ånd, som stedet er garant for. Her kan man eje og/eller leje delelejligheder på ugebasis fra lørdag til lørdag året rundt. Ejerkredsen af de 1.000 aktier/brugsretter består af omkring 800 aktionærer. Aktier handles privat og listen med mulige gensalg er på Skagenklits hjemmeside under ”privat gensalg”. Vi holder åben hele året - (dog ikke uge 1 og uge 50). Fra hotellets 20 lejligheder med i alt 100 senge er der udsigt til havet.

Mulighed for badeferie året rundt!

20 veludstyrede ferielejligheder med eget køkken, adgang til svømmehal, 2 saunaer, fri wi-fi, udendørs legeplads og egen p-plads. Der er ca. 300 uger om året til udlejning, resten benyttes af ejerne selv. Ledige uger og udlejnings priser mm. finder I på hjemmesiden for Skagenklit A/S. Kontakt os gerne for yderligere informationer.